Vi kan ikke det hele

Vi stræber mod at være perfekte. Holde os i god form, gerne i form af ekstrem sport, samtidig skal vi være gode husmødre, der har styr på sund mad, økologi og speltboller. Vi stiler mod at skabe os en god karriere og se godt ud, have styr på mode og nye trends.vi knokler for at få råd til den nyeste elektronik og for at vores børn ikke skal stå tilbage for kammeraterne når det gælder Ipads, spillekonsoller osv.Så tillader jeg mig at spørge: for hvis skyld? nedestående artikel er så fin og velskrevet. Det vigtigste i børns liv er tilknytning og nærvær med især deres forældre. Det vigtigste for os forældre er, ja tro det eller ej, tilknytning og nærvær med vores børn, så hvorfor er det vi fravælger dem igen og igen uanset om det gælder træning, oplevelser eller bare at sidde begraveti vores Ipads og smartphones?

http://voresborn.dk/tumling/hvorfor-hylder-samfundet-dem-der-koerer-livet-videre-i-samme-tempo-efter-de-har-faaet-boern

 

 

 

så er det hverdag igen

Så er den søde ferietid ved at være overstået for de fleste. Er jeg den eneste der syntes at hverdagens rutiner og gøremål også er dejlige? I hvertfald indtil hamsterhjulet går i spin og vi skal løbe så stærkt at vi næsten ikke kan følge med. Er det ikke paradoksalt at Danmark er et af de lykkeligste lande i verden og samtidig storforbrugere af antidepressiver? Er det ikke skræmmende at små børn i vores daginstitutioner siger, at min mor/far skal altid skynde sig? Jeg læste i går om en af mine kontakter på Facebook, der er selvstændig håndværker, der postede et billede af sine børn der var lagt i seng og sig selv kl. ca 20.30 og skrev “mine børn skulle bare vide at jeg gør det for dem når de siger at jeg arbejder for meget”. Jeg skriver det ikke for at være hellig, billedet er det samme her i huset. Men hvad er det vi knokler sådan for? Hvad er det vi skal købe der er det værd? Jeg er nået en alder 41 år, hvor alle er blevet gift, de fleste skilt og nu begynder de at dratte om med blodpropper og stresshormoner galoperende rundt i kroppen. Veltrænede mennesker i god form som spiser sundt. Det er ikke der problemet ligger. Det er arbejdstempoet- arbejdspresset. Hvorfor gør vi det ved os selv?

Vi er nødt til at huske på at vi altid har et valg. Måske handler det ikke om at skifte job, måske handler det om redskaber. Igen vil jeg nævne at Mindfulness er ved at brede sig ud også blandt chefer og andre i ledende topstillinger. der er ved at være en forståelse for at mindfulness ikke kun er for flippere og andre hippi typer. Jeg slutter om 14 dage min uddannelse til mindfulness mentor for børn og har et ønske om at lære børn disse redskaber helt fra barns ben.

 

ferietid

Så er det ved at være den sidste tid med ferie, i hvert fald for børn og mange børnefamilier. Her i huset har vi sendt vores yngste datter på 15 år på high school i USA, hvor hun skal bo hos en amerikansk familie det næste år. Vores søn på 17 år knokler i Meny hvor han arbejder som servicemedarbejder og så har han brugt sin ferie på at tage kørekort. Han har lige bestået teoriprøven, så med lidt held kan han gå til køreprøve d. 12/8 – på hans 18 års fødselsdag. Og hvad har jeg og mind mand så lavet, jo vi har arbejdet såmænd. Jeg har dog tilladt mig at holde en uges ferie op til at jeg sendte vores datter afsted, men ellers ingen ferie i år. Og hvordan hænger det så sammen med det optimale liv? Det gør det på ingen måde må jeg konstatere. Så jeg bookede en forlænget weekend til Vejlefjord Kur og Spa Hotel for mig og min mand i sidste weekend. Vi kørte torsdag efter arbejde, så det var kun en enkelt fridag vi måtte tage os der.

Stedet kan så absolut anbefales, men det er ikke for hvem som helst med mindre man har sparet sammen i 100 år (som undertegnede). Min mand har i 2 år fået gavekort til hotellet og alligevel syntes jeg vi blev ruineret :-)

Men – vi fik slappet af, vi hoppede ud af hamsterhjulet for en weekend og kom ned i gear og det er vigtigt at huske i vores forjagede hverdag.

Jeg håber at I alle har nogle gode ferieoplevelser fra jeres sommerferier, som I kan trække på når hverdagen igen kører der ud af.

Yoga – et bidrag til det optimale liv

I de seneste år er yoga i alverdens afskygninger dukket op herhjemme i Danmark. For sådan en som mig der godt kan lide fart over feltet og tung træning, har det taget noget tid, før jeg rigtig har fået øje på og interesseret mig for, hvad yoga egentlig gør godt for. Indrømmet, jeg har set yoga som en moderne udgave af de gamle kendte morgengymnastik øvelser, men har i det sidste års tid givet det en chance, sat mig ind i hvad og hvordan og praktiserer det nu selv.

Forskellen på yoga og gymnastik (min forklaring) er, at i gymnastik er der fokus på krop, præstation og forbedring. I yoga skal man holde sig fri for vurderinger og domme, dvs ikke have forbedringer af præstationen for øje, men fokusere på vejrtrækning og den mentale velvære. Derfor har mange yoga udøvere lukkede øjne under deres praksis. Jeg vil mene at yoga (og meditation-mindfulness) er noget der skal prøves, det kan for mange mennesker lyde for hippi agtigt, men jeg garanterer (med videnskabsmændene i ryggen) at det virker.

Jeg kan selv mærke en forskel i forhold til hovedpine. Jeg har lidt meget af både hovepine og migræne, det har jeg næsten ikke mere efter at jeg er begyndt at dyrke yoga og meditere, dvs at hvor jeg før spiste stærk migræne medicin, er jeg nu næsten fri for det. DET er da vejen mod et optimalt liv.

Vil du gerne i gang med yoga, kan jeg anbefale at bruge 30 dage med Adriene fra youtube.

God fornøjelse, lad mig endelig høre hvordan det går

Den vigtigste kilde til at få et optimalt liv

Your-life-is-your-gardenJeg ved at jeg stikker hånden i hvepsereden nu, når jeg hævder at den vigtigste kilde til ikke bare at få et godt liv men at få et optimalt liv, det er positivitet. Der er mange andre vigtige elementer, men det bærende element er positivitet, uanset om vi vil erkende det eller ej. Jeg har forskningen i ryggen når jeg nu hævder det. Professor Barbara Fredrickson hævder at vi skal være 3 gange så positive som negative for at trives.

Vi kender det godt, vi har fået ny frisure og får en masse komplimenter, men én person bryder sig ikke om den og straks er det den ene persons respons der fylder i vores hoved på trods af at der har været meget mere positiv feedback. Eller vi får vores karakterblad i skolen fyldt med flotte karakterer og så lige et enkelt 2 tal. Straks får 2 tallet vore fulde opmærksomhed og vi bliver irriteret over det i stedet for at glædes over alle de andre karakterer. Vi bliver nærmest tiltrukket af det negative. Det hævdes endda at hvis ikke vibevidst tilstræber os at være positive, så bliver vi negative. Vi har som natur at påtale negativt hvis nogen stikker ud fra mængden (prøv at se ham der. hvor ser han ud…prøv at høre ham, han tror han er så smart osv). Selvom anerkendelses bølgen for længst er rullet ind over Danmark, så er vi ikke super gode til det. Vi er generelt ikke så gode til at fortælle de mennesker vi holder af, hvad de betyder for os. Vi anerkender sjældent indsatser, hvis ikke produktet er perfekt, hverken når det gælder os selv eller andre.

Det perfekte hyldes og udstilles, eksempelvis på de sociale medier, hvor det nærmest ikke er til at holde ud at læse med i en eksamensperiode. Alle 12 talerne vises frem, jeg kan godt forstå det er svært at være ung i dag. Er det så dårligt når jeg har fået 7? “Der er ingen der stolt skriver om mig og mit 7 tal på facebook”. Alle ironmandeltagere postes og likes, er jeg så et skvat når jeg ikke engang kan løbe 5 km? Alle de kulhydrat forskrækkede poster deres kostplaner og træningsresultater, skal jeg så have dårlig samvittighed over min pastasalat, som tidligere var det rigtige og sunde at spise? Vi ender med at få dårlig samvittighed over alt det rigtige, alt det perfekte, som er oppe i tiden og som vi ikke selv kan leve op til. Det avler utilfredshed og negativitet.

Det skal ikke misforstås, jeg klandrer ikke at mennesker vælger en særlig livsstil, jeg påpeger bare til alle jer (mig selv inkluderet) der ikke kan leve op til det, at det jo “bare” er en livsstil valgt af den enkelte. Det betyder ikke, at det er den sande vej til et optimalt liv.

Nej for at få det optimale ud af vores liv er det vores mentale indstilling, det jeg kalder positiviteten, der er fundamentet. Vi trives bedst når vi er positive, vi bliver endda mindre syge, lever længere og får mere succes fordi positive mennesker har lettere ved at se muligheder (for forskning bag læs Barbara Fredricksons bog “Positivitet”)

positivitet

Så hvad gør du hvis du gerne vil arbejde med din mentale indstilling i en mere positiv retning – for hjernen kan faktisk optrænes til det. Jo du kan for eksempel:

Step 1: Tænk din dag igennem når du går i seng, find mindst 3 ting der var gode. Herved tvinger du din hjerne til at lede efter positive ting og ikke ting der fylder (de ting du ikke nåede, skænderiet med din teenager osv). Praktiser denne øvelse hver dag i mindst 14 dage….

Step 2: Smil til mennesker i din hverdag, det er sjældent de ikke gengældes. Hold tilbage for folk i trafikken, ofte får du en positiv feedback via et vink eller et smil. Fokuser på hvordan det føles for dig

Step 3: Forsøg at øve dig i at være åben overfor nye ting. Hvis din kollega foreslår at gøre noget på en anden måde, så anerkend idéen og forsøg at bakke op inden du med korslagte arme konkluderer at det ikke virker for det har I tidligere forsøgt.

Step 4: Læg fokus på at være nærværende og helt tilstede i dit liv, i alt hvad du foretager dig. Det vil for eksempel sige hvis du snakker med dit barn så læg telefonen væk.

Step 5: God træning til bevidst nærvær er meditation gerne kombineret med yoga (hvis meditation er for hokuspokus og flipperagtigt for dig, så se mit ovenstående indlæg med en lille hjælpevideo – hvis jeg kan meditere kan ALLE og effekterne i forhold til trivsel og positivitet er videnskabeligt bevist)

meditation

Step 6: Skriv et takkebrev til én der betyder meget for dig eller en der har hjulpet dig i nødens stund. Skriv hvilke følelser personen rør i dig, hvorfor betyder personen så meget og på grund af hvad. Hvis du har mod på det, læser du efterfølgende brevet for vedkommende.

Det var et par start tips til at træne den mentale indstilling med henblik på at få mere glæde og positivitet ind i vores liv, så er det bare at komme i gang – god fornøjelse, lad mig endelig høre hvordan det går.

 

 

 

nærvær med dit barn

1933358434_28aed91181_zDer har igennem foråret været meget debat om amning i det offentlige rum. Jeg er i den forbindelse nødt til at fortælle om en oplevelse i et storcenter. På en Starbucks sidder en mor og ammer sit spædbarn. Jeg hører faktisk en enkelt i kaffekøen der kommenterer, at “det hører sig ikke til her”. Jeg får min kaffe og sætter mig helt tilfældigt med udsyn til den ammende mor. Jeg forarges på ingen måde over at et barn får mad i det offentlige rum, uanset om det er som fast føde eller via mælk fra bryst. Jeg forarges i den grad over noget andet. Moderen som er en kvinde på ca. 30-32 år, ganske nydelig, der er styr på tøj, hår og makeup, sidder og tjekker sin Iphone mens amningen foregår. ARGH….. DET forarger mig. Hvorfor? Jo det skal jeg fortælle.

Fra naturens side er det nøje planlagt hvor lang afstand der er fra barnets til moderens ansigt ved amning. Fordi det er den afstand et lille barn kan se og fordi børn tager skade hvis de ikke får øjenkontakt. Der er dybest set ingen forskel på hvordan børn bliver afvist, altså om det er pga en Iphone hos den “ressourcestærke” mor eller om det er pga manglende overskud fra den “knap så ressourcestærke” mor. Elektronik må ikke vinde over kontakten og nærværet med jeres børn (dybest set ikke over nærværet med nogen overhovedet).

Børn skal have opmærksomhed, små børn skal have rigtig meget opmærksomhed, så læg nu den forbaskede telefon væk når I er sammen med jeres børn.

Det bliver ikke sidste indlæg omkring dette emne kan jeg mærke.

uh den teknik

Jeg kan godt se at der skal arbejdes med bloggens præsentation, men det er ikke indenfor IT at jeg har mine skills (så ville jeg nok have lavet en blog om det), men jeg har så meget på hjertet, så jeg er nødt til at gå i luften nu, så må det æstetiske komme…..

Så er bloggen oppe og køre

Og det er jeg sådan set også. Det lykkedes at få taget det første skridt mod målet om at få stablet en god blog på benene. Nu mangler jeg bare…..